Viden
Fra digital udfordring til Digital Optur
Den teknologiske udvikling stiller nye krav til borgernes evne til at forstå og bruge digitale teknologier. Selvom Danmark er blandt verdens mest digitaliserede lande, oplever mange stadig at være på afstand af udviklingen.
Analysen af Digital Optur undersøger Tænketanken Mandag Morgen deltagernes tilegnelse af digitale kompetencer, og hvordan teknologisk usikkerhed bliver til nysgerrighed og styrket evner til det digitale samfund.
Graferne her på siden er interaktive. Klik på et parameter for at fjerne eller tilføje det.
Deltagere på Digital Optur vs. befolkningsanalysen
En stærk vilje til digital læring
Blandt deltagerne på Digital Optur ønsker stort set alle (98 pct.) at forbedre deres digitale færdigheder. Tallet er langt højere end befolkningen (57 pct.), hvilket giver god mening, da formålet med Digital Optur er at give deltagerne et digitalt kompetenceløft
Befolkningen og deltagerne på Digital Optur’s motivation for at forbedre deres digitale kompetencer
Jeg ønsker at forbedre mine digitale færdigheder
(N = 380 for Digital Optur) (N = 3025 for befolkningen)
Befolkningen og deltagernes på Digital Optur’s syn på digitale færdigheder som en forudsætning for at tage del i arbejdsmarkedet
Jeg ser digitale færdigheder som en forudsætning for at være en del af arbejdsmarkedet
(N = 380 for Digital Optur) (N = 3025 for befolkningen)
Deltagere på Digital Optur vs. befolkningsanalysen
Arbejdsmarkedets drivkraft for digital opkvalificering
87 pct. af deltagerne i Digital Optur – mod 78 pct. i befolkningen – mener, at digitale færdigheder er en forudsætning for at være en del af arbejdsmarkedet. Interviewene bekræfter tendensen: Flere deltageres motivation for at styrke deres digitale kompetencer skyldes, at deres arbejde stiller krav til det og ønske om at følge med i et stadig mere digitaliseret arbejdsliv.
AI som nysgerrighed og empowerment
Nysgerrige på AI og nye muligheder
Mange deltagere fortæller at deres motivation for at deltage drives af en nysgerrighed og interesse for nye teknologier. De har et ønske om at mestre nye AI-værktøjer, så de kan bruge teknologien til at gøre hverdagen og arbejdslivet lettere – og måske forløse det store potentiale, som AI rummer, men som de ikke har lært at udnytte endnu.
Digital optur: AI giver borgere empowerment
For den 59-årige appdesigner og udvikler, Linda, har ChatGPT været en digital optur – ikke blot som et værktøj, men som en medspiller, der bryder oplevelsen af at være isoleret fra ny viden og kendskab til teknologier. Hun beskriver, hvordan teknologien hjælper med oversættelser, inspiration og læring – og skaber empowerment for mennesker, der ellers føler sig digitalt marginaliserede. Opturen ligger i at kunne gøre noget selv, som tidligere syntes uden for rækkevidde:
“I think ChatGPT was the most thrilling. It’s so quick, and it takes over the boring routines — the ones you would never start or complete because you never have time, resources, or help. You get stuck and don’t know where to find that help. But with ChatGPT, you’re not alone anymore — you have a samarbejdspartner.”
Linda, Hillerød
Nysgerrighed
Nysgerrige og opsøgende deltagere, selvom opkvalificering er svær
Selvom deltagerne i Digital Optur er nysgerrige og aktivt har opsøgt et digitalt opkvalificeringsforløb, oplever mange stadig, at det er svært at tilegne sig nye digitale kompetencer. 65 pct. finder det udfordrende at udvikle deres færdigheder, mens 18 pct. ikke deler oplevelsen
Læs mere
Kvinder og ældre oplever i højere grad udfordringer med at udvikle deres digitale færdigheder. Det er særligt deltagere over 70 år, der finder det udfordrende at udvikle deres digitale kompetencer. Pointen fremhæves også af flere interviewpersoner, der fortæller, at det kan være svært at finde den tilstrækkelige hjælp og støtte. Ifølge tallene ses der også en lille tendens til, at kvinder (69 pct.) finder det mere udfordrende end mænd (59 pct.) at udvikle deres digitale færdigheder.
Deltagernes udfordringer med at udvikle deres digitale færdigheder
Jeg synes, der er en udfordring at udvikle mine digitale færdigheder
N = 379
Deltagernes udfordringer med at udvikle deres digitale færdigheder fordelt på køn
Jeg synes, det er en udfordring at udvikle mine digitale færdigheder
N = 380
Deltagernes udfordringer med at udvikle deres digitale færdigheder fordelt på alder
Jeg synes, der er en udfordring at udvikle mine digitale færdigheder
N = 380
”Ja, det [hjælp] finder jeg så i mine børn, og nogle af dem, jeg arbejder sammen med. Ellers er der ikke nogen steder, der gider hjælpe mig med det. Der sidder sådan en gammel mand der og glor, og han må klare sig selv. Så jeg føler ikke, at der er nogen hjælp”.
Søren, Hillerød
Digital Optur styrker kompetencer og motivation
Digital Optur har styrket deltagernes digitale kompetencer og motivation for at deltage i den digitale udvikling
Til trods for at en stor andel af deltagerne finder det udfordrende at styrke deres digitale færdigheder, tegner der sig et billede af, at deres deltagelse i Digital Optur har haft en effekt. 3 ud af 4 deltagere svarer, at workshoppen har styrket deres digitale kompetencer. Derudover har deltagelsen i Digital Opturs workshops øget motivationen blandt de borgere, som har været med. Det svarer 3 ud af 4 efterfølgende.
3 strategier til digital opkvalificering
I interviewene har vi spurgt deltagerne ind til, hvordan de tilegner sig nye digitale kompetencer. Her ser vi, at når deltagerne på Digital Optur skal lære at mestre nye teknologier, sker det typisk gennem tre forskellige tilgange: Relationsbaseret læring, eksperimentering på egen hånd eller gennem formelle kurser.
Relationsbaseret læring: Flere af deltagerne foretrækker relationsbaseret læring, fx med hjælp fra kollegaer, børn, venner eller eksperter, hvor der er plads til tålmodighed og tryghed. Det er særligt værdifuldt, når teknologien føles kompleks. Nogle ældre nævner også, at de benytter officielle hjælpepersoner som bl.a. ansatte på borgerservice eller fra teleselskaber, når de har tekniske udfordringer. For dem giver det en tryghed, at det er en ’ekspert’, der rådgiver dem.
Eksperimentering på egen hånd: Andre deltagere foretrækker at eksperimentere på egen hånd gennem bl.a. trial-and-error eller ved at bruge online ressourcer som Google og YouTube. Tilgangen er mest udbredt blandt de deltagere, der allerede har en grundlæggende digital viden og dermed føler sig trygge ved at eksperimentere selv.
Formelle kurser: Kurser fremhæves også som en vigtig vej til at tilegne sig nye digitale færdigheder. Det gælder især i arbejdssammenhænge, hvor kurser kan tilbydes som efteruddannelse.
Workshoppens indflydelse på deltagernes digitale kompetencer
Mine digitale kompetencer er blevet styrket af at deltage i workshoppen
N = 380
Workshoppens indflydelse på deltagernes motivation for at tage del i den digitale udvikling
Min motivation for at tage del i den digitale udvikling er
blevet større af at deltage i workshoppen
N = 380
Digital optur: Fremtidige digitale opture indenfor rækkevidde
Flere deltagere udtrykker, at de ser en fremtid med flere digitale opture. Det er særligt uudnyttede potentialer ved AI-værktøjer, der kan bruges til kreativ udfoldelse. AI-teknologiers evne til selv at skabe billeder, grafiske udtryk og generelt gøre det muligt for flere at udtrykke sig kreativt, imponerer flere deltagere og bliver beskrevet som noget, de gerne vil udforske mere i fremtiden. Det er et udtryk for, hvad en digital optur også kan gøre – nemlig give blod på tanden til mere udfoldelse og brug.
“Altså, der er mange ting, som jeg godt vil være bedre til, hvor AI kan hjælpe. Altså redigere billeder, videoer, lyd. Sådan nogle ting. Jeg kan godt gøre det til husbehov, men jeg kan ikke gøre det som en klipper. Det ville måske også være urimeligt, men jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til det. Og det er sådan noget, hvor jeg tænker, at der kan AI hjælpe mig med at blive urimeligt meget bedre, end jeg ville kunne gøre bare ved at klippe på en gammeldags...”
Peter, Aarhus