Digitalt kompetenceløft i Københavns Kommune
I samarbejde med Københavns Kommune udrullede Digital Optur en todelt indsats, der både løftede borgerne her og nu, og sikrede langvarig effekt i jobcenteret gennem et løft af medarbejdernes egne kompetencer.
Udfordringen
Fra usikkerhed til varig handlekraft
For mange borgere var det digitale landskab en hindring i jobsøgningen, mens kommunen manglede et bæredygtigt format til digital vejledning.
Ved at kombinere praksisnære workshops for borgere med et “train-the-trainer”-forløb for medarbejdere, har vi nedbrudt den digitale barriere og sikret, at Københavns Kommune i dag kan videreføre indsatsen med digitale kompetenceløft.
Jeg er meget begejstret for train-the-trainer modellen, hvor medarbejdere bliver klædt på til selv af facilitere processer og korte workshops med fokus på løft af borgernes digitale kompetencer uagtet målgrupper. Det er også vigtigt, at de tager kompetencerne med sig lokalt og er forgangspersoner for deres kolleger og smitter dem med interesse for det digitale. Vi ser frem til at komme i gang med egne workshops.
Karina Landberg
Borgerrettet læringsforløb
1-times workshops med stor effekt
Digital Optur udviklede et effektivt workshop format målrettet ledige borgere. På blot én time fik deltagerne konkrete værktøjer og selvtillid til at navigere i den digitale verden.
Formålet var at fjerne de barrierer, der ofte kan stå i vejen for jobsøgning og deltagelse i det moderne (digitale) samfund. Ved at holde sessionerne korte og skarpe, sikrede vi et højt energiniveau og en lav tærskel for deltagelse.
Jeg har lige afsluttet en fantastisk workshop om digital sikkerhed , og jeg vil gerne udtrykke min oprigtige taknemmelighed for sessionen. Den var utrolig indsigtsfuld, og jeg satte især pris på, hvordan underviseren brugte eksempler fra den virkelige verden på phishing og hjalp med at fremhæve de potentielle risici ved cyberangreb i stedet for blot at holde foredrag.
Katrine – Workshopdeltager
Det har været super godt. Særligt de workshops om AI, jeg har deltaget i. Selvom de kun varer en time, bliver ens nysgerrighed pirket, så man får lyst til at dykke dybere ned. Jeg har lært, hvordan jeg kan bruge ChatGPT til mine jobansøgninger på en effektiv måde.
Carolina – Workshopdeltager
Forankring og videreførelse
Vi ruster organisationen til selv at køre videre
En central del af vores samarbejde med Københavns Kommune har været at sikre, at indsatsen ikke stoppede, da vores borgerrettede workshops gjorde. Derfor har vi sideløbende opkvalificeret 25 af kommunens egne medarbejdere fra forskellige afdelinger gennem et train-the-trainer-forløb.
Ved at give medarbejderne de nødvendige didaktiske værktøjer og indsigt i Digital Optur-universet, har vi skabt en bæredygtig model. Nu kan kommunen selv videreføre de digitale indsatser og sikre en løbende støtte til borgerne, forankret i deres egen organisation.
Skal vi skabe lignende resultater hos jer?
Vi leder altid efter nye samarbejdspartnere, der vil gøre en forskel for den digitale inklusion i Danmark.
Uanset om I er en kommune, en forening, en privat virksomhed eller noget fjerde, kan vi skræddersy et forløb til jeres behov.