Viden

Fra digital forståelse til digital nysgerrighed

Digital Optur handler ikke kun om at lære nyt, men om at forstå, hvordan man bedst styrker digital tryghed og motivation. Sammen med Tænketanken Mandag Morgen har vi indsamlet og analyseret erfaringer fra tusindvis af deltagere over hele landet.

 

Ved at sammenligne resultaterne med befolkningsundersøgelsen “Danskernes Digitale Liv 2025” fra Algoritmer, Data og Demokrati, får vi et unikt indblik i, hvordan Digital Optur-deltagerne adskiller sig fra danskerne som helhed – og hvor vores indsats gør den største forskel.

Gå på opdagelse i indsigterne

Billede af en lastbil som er placeret i københavn

Når nysgerrighed bliver til kompetence

Mand går på et lager

Borgere og deltageres digitale kompetencer

Kvinde holder en smartphone, der viser Digital Optur-appen

Appen – når fysisk og digital læring forstærker hinanden

2 kvinder snakker og kigger på en computer

Anbefalinger (kommer snart)

Analysen viser noget grundlæggende vigtigt. Når vi giver mennesker konkrete digitale kompetencer i øjenhøjde, så vokser både deres mod, deres mestring og deres lyst til at deltage. Det er ikke teknologien, der er barrieren. Det er adgangen til læring.

 

Det stærkeste i analysen er ikke tallene alene. Det er fortællingen om mennesker, der går fra usikkerhed til handlekraft på 45 minutter. Når mennesker får de rigtige kompetencer, falder frygten, og nysgerrigheden tager over.

 

Man kan ikke bare trykke ‘opdater’ på befolkningen. Men man kan give mennesker kompetencer. Og projektet viser, at selv små læringsgreb kan skabe store spring i både kunnen og motivation.

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen

Sådan har vi indsamlet vores viden

Analysen

Analysen i vores vidensunivers er baseret på fire forskellige datakilder: En survey og kvalitative interviews blandt deltagere på én eller flere Digital Optur-workshops, en survey blandt den danske befolkning og data fra Digital Optur-appen fra lanceringsdagen den 25. april 2025 og frem til oktober 2025.

Digitale kompetencer

Alle deltagere, der har deltaget i én eller flere af de afholdte workshops, har haft mulighed for at besvare en kort survey om deres egen vurdering af digitale kompetencer, deres oplevelse af at styrke disse samt enkelte evalueringer af forløbet. Analysen bygger på 379 fuldkomne besvarelser. Data er ikke repræsentative.

Danskernes Digitale Liv 2025

Nogle spørgsmål, som deltagerne har fået, er også blevet stillet til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i Algoritmer, Data og Demokratis befolkningsundersøgelse, Danskernes Digitale Liv 2025. På den baggrund har vi gennem analysen sammenlignet resultaterne fra deltagerne med danskerne som helhed.

Interviews på turen

Der er afholdt 23 kvalitative interviews på turens lokationer i Hillerød, Næstved, Odense, Aarhus og Aalborg. Interviewpersonerne blev rekrutteret til et interview på ca. 30 min. forud for deres workshop. Selvom der er forsøgt en ligelig fordeling mellem køn og alder, er der en overvægt af mænd (16 ud 23) og ældre personer.